Regression

Regressions Terapi

Regression og Progression

Som et led i din frigørelse og udvikling, kan det af og til være en fordel at gå tilbage og kigge på oplevelser fra dette eller tidligere liv, da de kan have stor indflydelse på dit adfærdsmønster i dag. Ved at afdække årsagssammenhænge og under kyndig vejledning gennemleve disse tilstande er det muligt at opløse eventuelle konflikter og indflydelser. Dermed bliver det muligt at ændre dit liv.

Regressionsterapien er et rigtig godt og effektivt værktøj til frigørelse og selvudvikling. Regression betyder "at gå tilbage". Regression er en metode, hvorved man går tilbage i tiden, til ungdom, barndom eller tidligere liv. Derved bliver det muligt at hente oplevelser frem, som er lagret i underbevidstheden, fordi (over-) bevidstheden har fortrængt dem.

I regressionsterapi bruger man terapidelen til at opløse negative mønstre og karaktertræk, fobier, neuroser og/eller andre mentale eller psykiske blokader. I regressionsterapi er klienten stort set på et bevidsthedsniveau, som svarer til det, man oplever ved meditation, eller lige før man falder i søvn, kaldet "alfa niveau". Dette niveau nås let v.h.a. en afslapningsøvelse.

På det niveau er det nemmere at få oplysningerne frem og bearbejde dem end i dagsbevidstheden. Klienten har øjnene lukket. Han/hun "ser" tidligere oplevelser for sit indre øje, og mærker de følelser, som han/hun virkelig har haft i den oprindelige situation.

Ved regressionsterapi er det vigtigt at finde ud af, hvilke oplevelser der er vigtigst for klienten at bearbejde. Det er derfor altafgørende, at man under en indledende samtale finder ud af, hvad problemstillingen er. Derefter kan det stort set overlades klientens underbevidsthed sammen med hans/hendes højere selv og åndelige guider, som klienten under regressionen har en tæt kontakt med, at finde tilbage til den oplevelse, der er vigtigst her og nu.

Det opleves tit, at klienten kommer ned i nogle oplevelser fra barndommen eller ungdommen, som klienten har fortrængt. Især vil klientens dagsbevidsthed have svært ved at huske nogle situationer af belastende karakter, som f.eks. overgreb i en tidlig alder. Her er det så terapeutens opgave, sammen med klienten, at finde tilbage til den oprindelige oplevelse, hvor bearbejdningen kan finde sted.

Mange gange vil klienten lave nogle "erstatningshandlinger", Således vil f.eks. kvinden, der er blevet misbrugt som barn og derved ydmyget, senere måske prøve at få magt over mænd. Eller manden, der er "opdraget" til at være konfliktsky, vil mange gange hævde sig ved nogle rænkespil. Det er her terapeutens opgave, at være opmærksom på klientens indre konflikt, og guide klienten tilbage til den/de oplevelse(-r) i barndommen/ungdommen, der gør, at klienten reagerer uhensigtsmæssigt. Derfra kan bearbejdning af oplevelsen finde sted.

Terapeutens opgave er at være forskende, spørgende. Klienten skal føle terapeutens nærhed, men ikke som en tung tilstedeværelse, hvor terapeuten er styrende og ledende. Det er klientens historie, og ikke terapeutens. Personlige kommentarer fra terapeutens side kan virke forstyrrende, og i værste fald forårsage, at klienten ikke kommer ned til sagens kerne. Terapeuten kan derimod støtte processen ved at animere klienten til at fortælle lige akkurat, hvad han/hun oplever.

Som terapeut vil man mange gange føle, at en healing vil hjælpe til at bearbejde negative oplevelser. Ved afslutningen af en terapi skulle klienten gerne have en positiv følelse, en følelse af lettelse. Derved ses, at de negative følelser er blevet erstattet med noget positivt.

I så fald vil klienten også opleve, at hans/hendes måde at se på tingene på forandres i løbet af nogle ganske få "sessioner". Terapeuten vil afslutte hver behandling med en samtale, for at se, om bearbejdning har fundet sted, samt hvad klienten skulle lære af den situation, han/hun oplevede

(Kilde: André H. Corell )