Ayurvedisk Chakrabalancering

Intuition & Nærvær - Ayurvedisk Chakrabalancering!

Essentiel Massage - Krop og Livsglæde - Chakrabalancering

Chakraerne har direkte indflydelse på kroppen og de fysiske sanser, og dermed den måde vi er vågent til stede i livet på. Når Chakraerne er i balance, opstår der et naturligt overskud og nærvær og en forfriskende livsglæde, hvor det er lettere at hvile i ens sande natur.

Der arbejdes med en kropspsykologisk chakramodel med fokus på den måde, chakraerne hænger sammen med vores psykiske og spirituelle udvikling og kroppens fysiologi.

De praktiske massagemetoder er integreret i Nordlys Massage grundform. Derudover bruges en unik Ayurvedisk massageteknik, som skaber psykisk balance og stabilitet.

Den meditative chakrapraksis øger din personlige bevidsthed og hjælper dig til en dybere indsigt.

Der bruges fire centrale massagemetoder, som fokuserer på de fire nederste chakra: Rod, Hara, Solar Plexus og Hjerte.

Vi undersøger og udforsker chakraernes funktionsniveau og udviklingspotentiale. Du oplever virkningen af forskellige berørings-og massageteknikker og hvordan chaktraerne stimuleres, aflastes og balanceres.

Den første metode er den helt nyudviklet Chakra Rebirth Session. Med denne lærer du, hvordan man , kan få en frisk start og ”resette” sindet og bevidstheden på en smuk, naturlig og forløsende måde.

Den anden metode er den Klassisk siddende chakrahealing, som både anvendes diagnostisk og som behandling. Metoden kan nemt integreres i enhver form for kropsbehandling coaching og terapi.

Den tredje metode er Chakrabalancering integreret i Nordlys Massage og/eller i tantrisk inspireret massage. Denne bygger på den måde chakraerne er forbundet til sanserne og til kroppens organer henholdsvis muskler, knogler, hud og polaritet. Herigennem får du en ny forståelse af den særlige måde Nordlys Grundformen er struktureret.

Den sidste metode er en Ayurvedisk-Mandalistisk terapi- og massagemetode. Denne massage er specielt egnet til at skabe stabilitet og psykisk balance og ægte velvære. Denne massageform giver wellness massage et helt nyt perspektiv.

De fire metoder understøtter og integrerer chakrabalancering i professionel berøringsterapi og massagepraksis.